Efterår i Århus / Dag 1

13. oktober 2015

Efterårsferie, var egentlig ikke noget vi havde planlagt at vi skulle holde i år. Men siden Luna's skole er lukket (det må vi virkelig vende os til, at der kommer til at være lukket i alle ferier) så måtte vi finde på et eller andet.

Billedet har min mand taget, du kan købe det som plakat her.

Og siden Sergio alligevel skulle til Århus og arbejde med Søstrene, så kunne vi jo ligeså godt tage afsted hele familien. Jeg elsker Århus!!!

Nu har jeg ikke før haft børnene med og egentlig trængte jeg nok allermest til bare at kunne ose rundt i byen alene. Men ikke denne gang. Jeg har researchet hos nogle af de bloggere som jeg ved holder til på en daglig basis i Århus, blandt andet hende her og hende her.
Så her er mine tanker omkring hvordan byen skal opleves med børnene
 - så må jeg vel gøre status efterfølgende hvordan min plan så er endt ud.


Dag 1

Morgenmad på hotellet. Vi bor her - det er super centralt og helt okay med børnene. Næste gang kunne jeg også sagtens finde på at leje en privat lejlighed gennem Airbnb.

Fra morgenstunden tager vi på Aros, hvor vi kan ose lidt rundt og kigge på blandt andet kan besøge juniorværkstedet og pigerne kan få lov at være lidt kreative.

Derfra tager vi ud og finder noget frokost og der har jeg tænkt på at Ffood kunne være sjovt at prøve.

Dokk1 kunne jeg enormt godt tænke mig at besøge og det skulle være super godt til børnene, med både legearealer udendørs og indendørs. Så der skal vi helt sikkert bruge eftermiddagen og er par timer.

I eftermiddag skal vi ose rundt i centrum efter at Sergio er færdig hos Søstrene. Jeg kunne godt tænke mig at spise hos VACA, jeg elsker rigtige tacos og mexicansk.


I får opdatering herfra efter dagen er omme - hvis jeg er overlevet alene i byens gader med mine to små monstre ;o)

/ Sarah







Ingen kommentarer

Send en kommentar