14. oktober 2015

Efterår i Århus / Dag 2 / bekendelser fra en (desperat) mor

14. oktober 2015
Okay, i går lød det hele virkelig sødt og rosenrødt da jeg glad og optimistisk drog afsted på en helt dags eventyr alene med mine børn i Århus.
Har du set med på Instagram kan det da også godt være at det hele så så hyggeligt og dejligt ud - men, men, men...

Jeg kan rigtig godt lide Aros og synes det er en super spændende bygning. Jeg tog børnene med derind fordi jeg tænkte regnbuen i toppen af bygningen kunne være sjov for dem ift. farverne og udsigten.
I anledning af Monet udstillingen meldte jeg pigerne på en Junior Workshop hvor der i et kreativt værksted på museet blev stillet 2 opgaver til børnene. Det var rigtig hyggeligt og Luna forsøgte sig frem med farver, prikker, sjove briller og noget modellervoks. Alma er for lille, men fik til sidst øje på modellervoksen og ville så gerne være med.



Efter Aros var det ligesom nødvendigt at komme ud for at få frisk luft men også for at få fodret mine små poder. Det gik ikke helt som regnet og jeg havde sådan ønsket at vi bare lige kunne snige os ind i hjørnet et sted og sidde sammen og spise. Men nej! Det endte således:

Ud fra Aros med 2 halv-grædende/ynkende unger der enten ikke kunne gå eller selv ville holde sin pose med kreationerne fra workshoppen. Ned mod byen, lettere desperat efter at finde et sted hvor der var en smule børnevenligt. Regnvejr! Fedt! Endnu mere stres hos moren her...
Ind på den første restaurant lignende ting, installere klapvogn i hjørnet, ud med børn - Alma får sit første flip, fordi de ikke har en baby/børnestol. Alma skriger, sparker og starter en scene. Jeg orker det ikke og beordrer Luna i sit tøj igen og ud.
Ud på gaden, Alma skriger endnu højere, da hun nu godt vil ind og spise. Hvad gør man, når ungen skriger og er fuldstændig umulig at holde på? Jeg vil modtage svaret med kyshånd!
I klapvognen med skrigende unge og grædende storesøster der bare gerne vil spise noget - det regner stadig, så vi må finde en paraply hurtigt. Jeg bliver undervejs i kaosset stoppet af en mand der sælger 'hus forbi' der spørger om alt er okay med Alma. Jeg svarer helt tørt "der er intet galt, det hedder bare temperament" og går pænt videre.
Puha, det stilner lidt af efter 5 minutter og efter Alma har fået min telefon i hånden og kan spille spil. Jeg er allermest bange for at hun kyler den i jorden om 2 sek pga. noget andet der er galt - og dernæst tænker jeg over min pædagogiske tilgang til problemløsningen i denne situation. Anyways - jeg magter ikke mere og er også træt!
Vi finder et sted - udendørs, bevares - hvor vi kan spise nachos som Luna elsker.
Alma spiller på telefonen og propper chips i hovedet, alt imens jeg får en hurtig kaffe-latte inden Luna desperat udbryder at hun skal tisse.

Vi pakker hurtigt sammen, løber afsted mod Magasin, fordi hvem f... gider slæbe to unger med ind på en fin cafe for at finde et toilet? Not me!
Ind i Magasin, rundt og lede efter toilet - og så bliver det ligesom ordnet.

Jeg giver op - vi må tilbage til hotellet...
Mere regnvejr og flere sure miner.


På hotelværelset bliver begge børn installeret foran Ramasjang med en klar bemærkning om at jeg vil have 5 minutters fred og ro. Bare 5 minutter!
Sådan bliver det ikke, pigerne ser en unik anledning til at gøre deres absolut bedste for at skubbe mig helt ud over grænsen og så grinende vinke til mig alt imens jeg falder ned i dybet.  Jeg kigger på uret og nærmest tæller sekunderne til at Sergio kommer tilbage fra sit job hos Søstrene - I am sorry to say, men det her er altså sandhedens bekendelser.
 I tror nok rigtig det går stille for sig - bemærk venligst slikposen hos den ene og chips i hånden på den anden.

Det bliver ved - nu skal i høre:
Vi ville godt besøge det nye Dokk1 på havnen, som er et nyt stort bibliotek og kultursted - forresten mega fedt med børnene. Jeg skulle have brugt hele min dag her i stedet, indendørs legepladser, computerspil, rutschebaner og uendelig legemuligheder. Alma er ude af kontrol og løber bare glad og svedig rundt - hun er i sit rette element her!

Vi forsøger at forlade Dokk1 efter halvanden time, fordi vi ikke vil spise alt for sent - men selvfølgelig ikke uden drama fra nogen. Vi finder en italiensk restaurant hvor de har buffet og det ser ud til at være okay med børnene. Endnu engang får vi os installeret og dramaet omkring børnestolen begynder igen - hun vil ikke stoppe og bliver mere og mere skinger og høj i sin røst. Sergio forlader restauranten med en fuldstændig udstrakt og skrigende barn. Luna og jeg følger tørt efter!
Ud i mere regnvejr - en der skriger i klapvognen og en der hulkende græder ved siden af.

Vi deler os op - jeg går ud efter take-away og Sergio går tilbage til hotelværelset med begge piger.
Vi beslutter at vi ikke endnu er klar til at tage børnene med på denne form for ferie - de er for små og vi for trætte.

I dag orkede hverken Sergio eller jeg det helt store setup efter gårsdagens udskejelser og succes-oplevelser med børnene på tur. Vi checkede ud fra hotellet og kørte til Bruun's Galleri hvor vi gik ind og så MiniMaxx i Cinemaxx. Børnevenlig film, til 45 kr - et helt vildt cool koncept kl. 10.00 om morgenen. Vi nåede en hurtig morgenmad på Emmerys og besluttede efterfølgende at starte bilen og køre hjem.

Århus - jeg ved vi ses igen snart - næste gang kommer jeg uden børn!

/ Sarah
13. oktober 2015

Efterår i Århus / Dag 1

13. oktober 2015

Efterårsferie, var egentlig ikke noget vi havde planlagt at vi skulle holde i år. Men siden Luna's skole er lukket (det må vi virkelig vende os til, at der kommer til at være lukket i alle ferier) så måtte vi finde på et eller andet.

Billedet har min mand taget, du kan købe det som plakat her.

Og siden Sergio alligevel skulle til Århus og arbejde med Søstrene, så kunne vi jo ligeså godt tage afsted hele familien. Jeg elsker Århus!!!

Nu har jeg ikke før haft børnene med og egentlig trængte jeg nok allermest til bare at kunne ose rundt i byen alene. Men ikke denne gang. Jeg har researchet hos nogle af de bloggere som jeg ved holder til på en daglig basis i Århus, blandt andet hende her og hende her.
Så her er mine tanker omkring hvordan byen skal opleves med børnene