11. december 2017

2. Søndag i advent // Helsingør

11. december 2017

Vores weekender er som jeg håber mange andres, afslappende og uden alt for mange planer. Vi orker det simpelthen ikke for tiden og skal lidt tvinge os selv afsted hvis der skal ske noget.

Nåh, men det var hvad der skete i søndags og vi kom både ud at gå tur, på museum og food market i Helsingør. Alle 3 ting anbefalelsesværdige!

Hovedformålet på stranden ved Hornbæk Plantage var, at få taget et par billeder af pigerne som kan printes til fotogaver til jul. Her er hvad der kom ud af det... to skrupskøre tøser i et par billeder som jeg vil overveje at bruge. 



Efter en ret så kold tur på stranden, hvor det oveni hatten begyndte at sne - mega skønt. Tog vi bilen mod Helsingør for at besøger M/S Museet for Søfart. Jeg havde været der en gang før sammen med Luna og nu tog vi alle 4 afsted. Det var mega hyggeligt og det er et super flot museum.







Efter museum besøgte vi Værftets Madmarked, der ligger lige ved siden af både museum og kulturværft. Vi havde ikke besøgt det før og vidste ikke hvor fint et stort udvalg der egentlig var. Så vi blev rigtig positivt overrasket. Argentisk sandwich, cheesecake og kaffe. Ja tak!


Alt I alt en helt vildt dejlig søndag og rigtig dejligt at vi fik taget os sammen og kom afsted. Så mangler du lidt inspiration til en weekendtur i Helsingør, så har du dem her. 


5. december 2017

1. Søndag i Advent // fæld-selv-juletræ

5. december 2017
Den første søndag i advent er vel for rigtig mange familier en meget traditionel og special dag forestiller jeg mig. Jeg selv er ikke vokset op med en tradition om at hente juletræ den første søndag i advent for eksempel eller noget andet.

Siden jeg selv fik børn, ville jeg rigtig gerne indføre den tradition at vi brugte den første weekend i december på at finde/hente juletræ og pynte det.

Derfor faldt det perfekt sammen med et julearrangement sammen med mit arbejde, hvor der var fæld-selv-juletræer og julehygge på en går ved Vestsjælland. Dette var første gang vi fældede vores eget juletræ og det var hyggeligt at lade børnene vælge hvilket det skulle være.








Smukke grantræer og min lille Alma mus der altid stiller op til foto til forskel fra hendes storesøster, der helst ikke vil. 


Jeg selv blev fanget af min kollega midt i mit fotograferings-moment!