OMBYGNING / #1

30. november 2015
Lad mig starte denne gengivelse helt fra begyndelsen af...
I august 2014 flyttede vi ind i det vi troede skulle blive vores stabile bolig for mange år frem. Vi købte et gammelt hus, hvor der skulle laves meget og det havde vi ligesom affundet os med til en vis grænse.
Vi boede i huset i et år, indtil det skulle vise sig at der var nogle gode muligheder for at påbegynde nogle mindre renoveringer, som ville forbedre vores køkkensituation og gøre det mere anvendeligt for en børnefamilie med en travl hverdag (læs: VI VILLE HAVE EN OPVASKEMASKINE).

Som en person, der generelt har svært ved at røre kun ved lidt, besluttede vi os for at vælte et par vægge og skifte køkkenet, således at man kunne åbne op mellem stue og køkken. Det ville være fedt..
Fordi ærlig talt, er køkkenet her nedenunder ulækkert! Det er originalt og har siddet i huset siden det blev bygget i 1962. Det SKAL skiftes og det skal skiftes nu!



Nåh, men alt bliver planlagt og vi låner et sommerhus af noget familie i en kortere periode (max 5 uger) og alle vores ejendele bliver pakket ned og opmagasineret i de andre værelser i huset. 

Håndværkere går dagen efter igang og opdager ved nedrivningen en forfærdelig stank fra under gulvet. De fjerner mere og mere af vores trægulv og konstaterer at der er helt vildt og 'mos' agtigt af skimmelsvamp! Øv!!!!!!!



Hvad f... gør man. Vi tager kontakt til vores ejerskifte-forsikring der først kan bese boligen en uge efter. For første gang, allerede samme dag som vi er starte går projektet i stå.
Forsikringen kommer på besøg i ejendommen og vi står fire mand klar til at modtage ham. Tre håndværkere og mig.
Han konstatere hurtigt at det her ikke er farligt og derfor ikke anses som en skjult skade. WHAT? Jeg står med et hus der er revet fra hinanden, skimmelsvamp i hele min gamle stue og en forsikring der giver mig fingeren.



Ude af stand til at forholde mig til noget af alt det der er blevet sagt eller ikke-sagt bryder jeg totalt sammen i frustrationen over min situation og min uvished om hvor omfattende skimmelsvampen er, hvor sundhedsskadelig den er for mig og mine børn... Alle tankerne flyver rundt i hovedet.
Det eneste jeg kan tænke er, at jeg aldrig skulle have købt et gammelt hus med det udgangspunkt at alt ville være helt fint.
Til dig der overvejer, at købe et gammelt hus, pas på de skjulte skader!

Opdatering følger...





Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar