THIS & THAT / 03

26. marts 2017
Endnu en weekend er gået, denne gang en yderst attraktiv en. Nemlig en weekend der har været fuld af blå himmel, fuglekvidren og ikke mindst varme solstråler.
Det er utroligt hvad det giver for et boost indeni en. Jeg er vild med det og jeg er SÅ klar til forår.


Der er ikke noget bedre end åbne vinduer og frisk luft i soveværelset. Jeg havde for et par år tilbage, som en hel del andre bloggere også en ting for retro - alt dette er nu skiftet ud og solgt videre til fordel for lidt mere ensfarvede og afdæmpede toner. Det er jeg nu egentlig ret glad for.
Da pigerne endnu ikke har deres egne værelser, betyder det også at de sover sammen med os i vores seng, begge to. Jeg er ikke så god til alt det der fælles-sovning, så jeg stikker indimellem af og tager den på langs i sofaen. Jeg elsker hele tanken bag det at man skaber tryghed hos børnene når de sover tæt og sammen med sine forældre. Min mand elsker det, jeg stikker indimellem af for at få min egen plads.


Vi er som tidligere nævnt i gang med nedrivningen og klargøringen til at lave nye børneværelser + gæstebadeværelse. Det er en af de sidste store tiltag på vores gamle-købte parcelhus og vi glæder os mest af alt til bare at blive færdige.

Vi kom dog heller ikke udenom skimmelsvamp i denne her del af huset og har igen haft forsikringen inde over og kan nu endelig arbejde lidt videre mod målet om at de 2 værelser en dag er et par flotte børneværelser med leg og hygge.



Forårsgarderoben er der mest styr på til mine piger, jeg halter som altid lidt bagud og nedprioriterer i de fleste tilfælde de ting jeg selv ønsker mig til fordel for det som de ønsker sig eller mangler. Jeg elsker at finde god ting der ikke koster en bondegård og jeg har lært mig selv at være ligeglad med hvor tingene kommer fra eller hvilket label de har i nakken. Jeg er vild med rigtig mange af de styles de laver i serien Friends, som blandt andet forhandles i Kvickly.

I dag fandt vi denne helt vildt fine quiltede jakke i hvid med blåt blomstermønster på. Den er helt vildt fint! Perfekt til foråret - og så koster den kun 149 kr. Det lykkedes mig desværre ikke at finde den online, men du kan se mere basis fra mærket her.

 
Jeg er så ovenud lykkelig for mit nye sofabord, som jeg var så heldig at købe af hende her.  Det er et klassisk bønnebord - kender du det ikke, så tjek her deres hjemmeside. Det er så svært at finde et bord som passer ind i stuen og som hverken fylder for meget eller er alt for lille. Så jeg nyder det, specielt meget idag hvor BoligLiv også dumpede ind ad døren. Jeg smækker benene op og siger god weekend.





Ingen kommentarer

Send en kommentar